Alle emner

Rangeret efter andelen af angrebskommentarer i kommentarer der nævner emnet. Klik på kolonneoverskrifter for at sortere.

Om emnemodellen

A&ttack 2.5 analyserer kun om en kommentar indeholder et angreb eller ej. Den viser ikke, hvilke emner der oftest omtales i debatten eller i angrebskommentarer. Vi har derfor udarbejdet en emnemodel med ~4.000 emneord, som vi har analyseret alle kommentarer og opslag med. Hver kommentar er analyseret for, om den nævner ét eller flere af de ~4.000 emneord, der er tilknyttet forskellige emner.

Emneordene fordeler sig i 93 emner. Hvert emne dækker over en lang række emneord eller vendinger, som hører ind under emnet. F.eks. “biodiversitet”, “i fængsel” eller “Putin”. Attribuering af emner sker udelukkende baseret på, at relaterede emneord optræder i kommentaren.

Det er vigtigt at pointere, at ét eller flere emner sagtens kan blive nævnt i en kommentar, uden at man ville vurdere, at det er dét/de nævnte emner, som kommentaren primært “handler om”.

Hvad kan vi læse ud af emnetabellerne?

Når der i tabellen står, at f.eks. 17 pct. af kommentarerne i debatten om “Seksuelle minoriteter” indeholder et angreb, betyder det altså ikke, at disse 17 pct. angreb er hadefulde angreb mod seksuelle minoriteter. Procenterne fortæller ikke, hvem der bliver angrebet.

Nogle emner (f.eks. psykiske og kognitive funktionsvariationer) har høje angrebsprocenter, fordi ord relateret til emnet bruges som tilsvining i kommentarer om alle mulige emner.

Tallene i tabellen kan dog stadig bruges til at konkludere, at kommentarer og opslag, der eksplicit berører et emne, er væsentligt mere angrebstunge end gennemsnittet, og at denne debat derfor er hård at deltage i og beskæftige sig med.

Emner markeret med dette symbol indkapsler debat om beskyttede grupper. Emneordene for disse emner tæller både neutrale og nedsættende betegnere, fordi emnet ofte omtales ved brug af nedsættende ord.

Se en uddybende beskrivelse af emnemodellen i rapporten “Angreb og had i den offentlige debat på Facebook 2021-2024”, s. 69-80.

Kun emner med mindst 1.000 kommentarer i den valgte periode vises, for at sikre statistisk relevans.

Emner

#EmneKommentarerAngrebAndel
1Muslimer/islam1.32844333,4%
2Internationale politiske bevægelser19
3Psykiske og kognitive funktionsvariationer172
4Underklasse56
5Afrodanskere og brune/sorte54
6Kvinder273
7Psykiske lidelser232
8Diskrimination307
9Israelere3
10Asiater/Asien11
11Dansk politisk venstrefløj511
12Sikkerhed og terror199
13Kønsminoriserede45
14Seksuelle minoriteter112
15Kriminalitet i nære relationer82
16Fængsler147
17Kulturarv og danskhed46
18Folk fra Mellemøsten og udlændinge bredt620
19Overklasse50
20Fysiske sygdomme36